Hvem er jeg.

I dag er jeg mig selv, min autentiske identitet. Jeg har lært, at jeg kan intet selv uden mit højere selv og de dimensioner, der er endnu højere. Jeg kalder mit arbejde Interdimensional Art. I min bog Hjertets Søjle beskriver jeg den indre rejses essens, hjertets visdom, der er højere end intellektet og vigtigheden af at lære at sammensmelte alle indre dualiteter på seks bevidsthedsplaner i en nulposition med en højere frekvens. Den indre livsrejse, enhver bevidstgjort givende livskunstner uanset profession møder i form af indre og ydre modstand. At gå dybere kun for at lære at løfte sig højere. Et kvantespring på alle bevidsthedsplaner, kun for at vende tilbage og give sin livskunst fra et nyt ståsted.

 

Min livskunst. 

Gennem mine mange års studier og erfaringer har jeg afdækket det æteriske tyngdefelts angreb på kroppens magnetfelt, der er forbundet med kroppen. Disse emotionelle og destruktive blokeringer kan kun scannes af hjertes intuitive intelligens i en meditativ bevidsthedstilstand med lukkede øjne. Denne indsigt kan kun beskrives i metaforer, for følelsernes intelligens har sit eget sprog. Da jeg selv mødte det æteriske tyngdefelt, tog jeg ansvar for min egen energi og udviklede de otte figurer, en renselsesproces på det æteriske plan. Et bevidsthedsplan der ikke behøver historien – kun afdækning. Jeg erfarede, at der er en sammenhæng mellem tid, rum, bevidsthed og tro. Vi er skabt til at leve i indre frihed og dagligt forbinde os med den for os højeste dimension af lys og farver.