Det blå træ Paulownia.

Jeg har brugt de blomstrende blå Paulownia, som en metafor for din Idenditet. Et blåt lodret blomstrene træ, hvor solen giver farven blå liv, healing og inspiration. Jeg lukkede mine øjne og mit hjerte vidste at dette flow var vigtigt at lytte til.

Sproget, du møder i bogen, er skrevet i et poetisk flow. En inspiration til læseren om at gå højere end intellektet, for at udvikle evnen til at lytte til dit hjertes intuitive intelligens og dagligt bevidst løfte dig fri af dit ubevidste sinds kælderetage. Ved at brænde igennem fra dit hjertes gnist, bliver den glød du bygger op en indre styrke, der lærer dig at håndtere modstand. Du udvikler hjertets livsvisdom og accepterer fejl som erfaringer. Du lærer, du giver slip og forbinder dit hjerte til det, der for dig er den højeste dimension af lys og farver, til en lodret decentraliseret kærlighed.